Update Reset

Velværebehandling

Behandling med avanceret zoneterapi - et frirum for krop og sind

En vigtig stress reducerende- og forebyggende strategi er at huske at gøre noget godt for dig selv.

Velvære er noget alle har brug for.  Det er at tage en pause fra den travle hverdag og dermed modpolen til stress. Velvære er det du gør, som fysisk og mentalt giver dig en sund balance. 

Behandling med avanceret zoneterapi giver dig den pause i hverdagen du fortjener, og sørger for at hverdagens program ikke altid er fuldt besat. Selvom du ikke har angst eller er ramt af stress har denne behandling med avanceret zoneterapi en positiv effekt på dit velvære. Du kan efter en enkelt behandling opnå følelsen af at kunne mobilisere mere energi, blive mere styrket til at klare hverdagens gøremål, i kombination med at du opnår en indre ro.

Har du vænnet dig til at leve et presset og fortravlet liv? Hverdagen stiller store krav til din arbejdsevne, arbejdsindsats og evnen til fleksibilitet på arbejdet, som skal kombineres med familieliv, fritidsaktiviteter og sociale sammenkomster. Du indpasser dig måske meget ofte, i stedet for at afse tid til at prioritere dit eget velvære.

Alle ønsker at være sunde både fysisk og mentalt og denne behandling kan netop skabe gode forudsætninger for det pusterum i hverdagen, så du kan opretholde den mentale sundhed. Behandlingen forstærker kroppens selvhelbredende processer, øger kroppens blodcirkulation, udskiller affaldsstoffer og opbygger immunforsvaret.


Sammen planlægger vi det bedste forløb for dig

Når du benytter behandlingen for at skabe velvære og ro i krop og sind eller som forebyggelse af symptomer på stress er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at forberede dig på et længere forløb. Du kan have stor glæde og gavn af en - tre behandlinger. Det er individuelt hvordan ens krop reagerer på behandlingen, og derfor er det ikke muligt at sige på forhånd hvor mange behandlinger der vil være mest optimalt for dig.

Der kommer klienter til behandling i min klinik fra store dele af Sjælland. Her kan nævnes Karlslunde, Greve, Køge, Roskilde, Ishøj, Brøndby og Glostrup.


Klient udtalelser

Af hensyn til anonymitet er udtalelserne kun forsynet med bynavn.

Investering i sig selv

Fantastisk professionel behandling der foregår i rolige omgivelser. Under selve behandlingerne følte jeg mig tryg og det var meget behageligt og afslappende. Jeg har hverken haft angst eller stress, men brugt behandlingen som en investering i mig selv. Jeg har modtaget flere behandlinger og har opnået en større indre ro og mentalt overskud i min travle hverdag. Jeg vil varmt anbefale behandling hos Maja Rex. (Karlslunde).

Tiltrængt pause i en travl hverdag

Jeg har gennem 3 måneder modtaget behandling hos Maja Rex. Behandlingen har været meget behagelig og afslappende og har været en tiltrængt pause i en travl hverdag. Oplevelsen var helt igennem positiv. Maja er yderst professionel, dygtig og lyttende - og rammerne meget trygge. Behandlingen har hjulpet mig til at fokusere bedre på min vejrtrækning og bruge den aktivt i stressede perioder. Samtidig er det blevet klart, hvor vigtigt det er for kroppen også at huske mentale pauser i løbet af dagen. Jeg har allerede anbefalet Maja til mange, jeg kender. (Karlslunde).

Problemer med at falde i søvn

Jeg lider hverken af stress eller angst, men har jævnligt haft problemer med at falde i søvn. Det er nu tre uger siden behandlingen hos Maja Rex og jeg kan konstatere, at behandlingen har haft en gavnlig virkning. Dejligt. (Greve).

Kontaktinformation

Behandling hos Maja Rex


Tlf. 60 59 53 70

behandlinghosmajarex@gmail.com


Hovedgaden 21

2690 Karlslunde



Indhold

Åbningstider

Jeg er i klinikken mandag og torsdag.


Mandag: 9.00 - 11.00

Torsdag: 17.00 - 19.00




Copyright © 2019 Behandling hos Maja Rex

Design og udvikling Acaao